Aphaia-templet: vestgavlen.
Gavlen er som helhed bedre bevaret end østgavlen, men der er dog huller, især på sydsiden. Vestgavlen er meget symmetrisk opbygget; på begge sider af Athene findes nøjagtig de samme figurer.
Rekonstruktion: klik på billedet til højre.
Vestgavlen fremstillede gr&elig;kere i kamp mod trojanere i den krig, som grækerne førte under kong Agamemnons ledelse for at hente hans bror Menelaos' kone, Helena, tilbage. Hun var blevet bortført af Paris, der var en af den trojanske kong Priamos utallige sønner. Hvem alle figurerne er, er ikke til at sige med sikkerhed, men i midten står i hvert fald Athene, og bueskytten er sikkert Paris selv.
AtheneMidten domineres af en velbevaret statue af Athene. Hendes ansigt er typisk arkaisk: udtryksløst, med en antydning af et (arkaisk) smil; meget stiliseret hår; hendes klædning falder ned ad kroppen i tydelige, men igen meget stiliserede og meget tunge folder; hendes fødder kommer frem i en mærkeligt unaturlig stilling. Ikke desto mindre er hun et førsteklasses udtryk for sin tids fremstilling af kvindefiguren - en ægte arkaisk kore; Athene er jo også evigt en ung pige (græsk: kore). Men hun er også en krigsgudinde, og hun fremstår for os som sådan: skjold, spyd, hjelm og over skuldrene hendes Aigis, med slangehoveder i randen og midtpå det Medusa-hovede, der forstenede alle, der så det. Det har været lavet i bronze og har været fastgjort i de to huller, der ses mellem hendes bryster. |
 ParisParis, hvis stædighed med ikke at give Helena tilbage til grækerne holdt krigen i gang i 10 år og til sidst bragte Troja til fald, vises her med bukser på for at understrege hans status af barbar - for grækerne gik bestemt ikke i bukser.Nok så væsentligt er det, at hans ansigtsudtryk er mærkelig ubekymret og smilende - i forhold til Herakles på østgavlen. |
 Aias?Der er i virkeligheden ikke gode grunde til at udpege denne figur som Aias, konge af Aigina og en af de rigtig store helte i det andet togt mod Troja, i hvert fald ikke bedre end den, at figuren står så centralt ved siden af Athene. Figuren er udført med samme omhu også på indersiden, som man ellers ikke har kunnet se.
|
Det er ikke klart, hvem denne person er. Han er ramt i brystet af en pil, som han forsøger at trække ud, men åbenbart uden held. Han er døende. Men hans ansigt udtrykker langt fra de samme følelser som hans modstykker på østgavlen, og hans kropsstilling er underligt nonchalant - som man ligger, når man spiser frokost i det grønne. 
|